Inflammation – kroppens reaktion på skade og infektion

Inflammation, på dansk også kaldet betændelse, er kroppens grundlæggende lokale reaktion på skade, irritation og infektion. Når væv tager skade, går en kæde af hændelser i gang: blodkarrene udvider sig, væske og immunceller bevæger sig mod stedet, og det skadede område afgrænses og ryddes, så heling kan begynde.

Siden er et neutralt opslagsværk om processen. Den giver hverken kost-, behandlings- eller diagnoseråd.

Hvad er inflammation?

Ordene inflammation og betændelse bruges om det samme. I dansk fagterminologi beskrives reaktionen som en lokal, reaktiv forandring i vævet efter skade eller irritation. Den har fire opgaver:

• at afgrænse det skadede område, så skaden ikke breder sig
• at uskadeliggøre og fjerne det, der forvolder skaden
• at rydde døde celler og fremmed materiale væk
• at gøre klar til heling

Tænk på en flænge i huden, en forstuvet ankel eller en bakterie, der er kommet ind i et sår. Kroppen registrerer, at noget er galt, og sender hjælp. Hjælpen er det, man kan se og mærke: rødme, varme, hævelse og ømhed.

Hvad kan udløse inflammation?

Inflammation er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion, som mange forskellige påvirkninger kan sætte i gang:

• Mikroorganismer som bakterier, virus og svampe.
• Fysiske påvirkninger som slag, brud, forbrændinger og fremmedlegemer i vævet.
• Kemiske påvirkninger fra irriterende stoffer og giftstoffer.
• Immunologiske reaktioner, herunder autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret rettes mod kroppens egne celler.
• Iltmangel i et væv.

Sammenhængen med mikroorganismer er beskrevet nærmere under inflammation i kroppen, betændelse og infektion.

Sådan forløber reaktionen

Forløbet er det samme i hovedtræk, uanset hvad der udløser det:

1. Registrering. Celler i vævet opfanger signaler om skade eller fremmede mikroorganismer.
2. Karændringer. Signalstoffer som histamin får blodkarrene til at udvide sig og lade mere væske passere. Det giver rødme, varme og hævelse.
3. Celler på vej. Hvide blodlegemer forlader blodbanen og søger mod stedet. Neutrofile granulocytter er blandt de første, makrofager følger efter.
4. Oprydning og heling. Døde celler og skadelige stoffer fjernes, og nye celler kan vokse til.

Hvert trin er gennemgået i akut inflammation: forløbet fra vævsskade til heling. Cellerne og signalstofferne har et selvstændigt kapitel under immunologi og inflammation.

De fem kardinaltegn

Klassisk beskrives akut inflammation ved fem tegn:

• rødme (rubor)
• varme (calor)
• hævelse (tumor)
• smerte (dolor)
• nedsat funktion (functio laesa)

Hvert tegn har en biologisk forklaring. Den findes på siden om tegn på inflammation i kroppen.

Akut og kronisk inflammation

Akut inflammation begynder inden for minutter til timer og varer typisk nogle dage. Kronisk inflammation varer måneder til år. De to former adskiller sig også i, hvilke celler der dominerer.

Kendetegn	Akut	Kronisk
Varighed	Få dage	Måneder til år
Typiske celler	Neutrofile granulocytter, makrofager	Makrofager, lymfocytter, plasmaceller
Forløb	Heling, eller overgang til byld eller kronisk form	Vævsskade og heling sker på samme tid

Se uddybningen under kronisk inflammation, hvor også stress som forskningsfelt omtales.

Kan inflammation gå over af sig selv?

Ved akut inflammation er signalstofferne kortlivede, og reaktionen klinger af, når det, der udløste den, er væk, og vævet er helet. Det er en beskrivelse af processen og ikke en vurdering af en konkret situation. Om en bestemt tilstand kræver behandling, afgør lægen. Tal med din læge, hvis symptomerne varer ved, tager til, eller du er i tvivl.

Findes der ét middel mod inflammation?

Det kan ikke besvares generelt. Inflammation er en reaktion og ikke én sygdom, og den optræder ved alt fra et skrabet knæ til sygdomme i led og tarm. Hvad der er relevant, afhænger af årsagen, stedet og varigheden, og det er lægens vurdering. Siden anbefaler derfor ingen midler og ingen fremgangsmåder. Patientinformation om sygdomme findes på sundhed.dk.

Mål og fagord

Hvordan inflammation kan komme til udtryk i blodprøver, står under inflammationstal: CRP, sænkning og hvide blodlegemer. Betændelse i tarmen, bl.a. colitis ulcerosa og Crohns sygdom, er beskrevet under inflammation i tarmen, og led, sener og slimsække har sit eget kapitel. Navnene på betændelse i bestemte organer, de såkaldte -itis-ord, er samlet i ordbogen.

Opslagsværkets kapitler

• Inflammation, betændelse og infektion: hvad forskellen er
• De fem kardinaltegn: rødme, varme, hævelse, smerte og nedsat funktion
• Akut inflammation: forløbet trin for trin
• Kronisk inflammation: når reaktionen varer ved
• Celler og signalstoffer: immunforsvarets aktører
• Inflammationstal: CRP, sænkning og hvide blodlegemer
• Former for inflammation: serøs, fibrinøs, purulent og granulomatøs
• Inflammation i tarmen
• Led, sener og slimsække
• Inflammationens historie: fra Celsus til moderne immunologi
• Ordbog A–Å: -itis og andre fagord